Ad Men, Mad Men
Skrevet den 18.januar 2010 | 5 kommentarer
Jonatan Spang har for nylig grovædt sig gennem The Wire, en fremragende krimiserie fra amerikanske HBO. Så spurgte han rundt omkring efter noget andet, han ville synes om.
Bedste serie på tv lige nu? Mad Men.
Skabt af Matt Weiner, en af hovedforfatterne på de senere sæsoner af The Sopranos, der plejede at være det bedste på tv. Faktisk scorede Matt Weiner sit job på The Sopranos ved at sende sit pilotmanuskript på Mad Men til David Chase, fyren, der skabte The Sopranos.
Mad Men skildrer det daglige liv på og omkring et mindre, uafhængigt reklamebureau på Manhattan, Sterling-Cooper, først i 1960′erne med bureauets creative director, Donald Draper, i midten af fortællingen.
For blot et halvt århundrede siden så man radikalt anderledes på race, på køn og ligestilling, på rygning og spiritus, på alt. Åbningsscenen i allerførste afsnit sætter tonen. Donald Draper sidder på en bar og slås med idéer til tobaksmærket Lucky Strike, måske hans arbejdsgivers største kunde. Han indleder en skødesløs samtale med en sort tjener om hvilket cigaretmærke tjeneren ryger og hvorfor. Og snart står en hvid tjener ved Drapers bord med ordene:”I’m sorry, is this man bothering you?”
Jeg har set alle tre sæsoner. To gange. Og serien kan sagtens tåle det.
Den kan vist ses på TV 3 Puls, men køb den i stedet.
(Og før I bombarderer mig med andre serietitler – ja, jeg har også set Dexter, Lost, FlashForward og meget mere. Der er rigtig gode ting imellem. Men ikke helt så godt som Mad Men).
Kommentarer
5 kommentarer til “Ad Men, Mad Men”
Skriv en kommentar.
Du skal være logget ind for at kunne kommentere.


Den 18.januar 2010 kl.20:36
Enig. Jeg lapper tidsbilledet i mig, og det hele er udsøgt lavet. Det er også fedt, at man som seer er ligeså meget i mørket omkring, hvem Don Draper er, som flere af seriens figurer. Mellemregningerne må man selv foretage.
Den 19.januar 2010 kl.00:59
Tak for anbefalingen – den bliver nok bestilt ret hurtigt. Jeg er stadig ret glad for din anbefaling af Arrested Development.
Og fedt at du er tilbage!
Den 20.januar 2010 kl.10:24
Så er den bestilt. Tak for anbefalingen!
Den 31.maj 2010 kl.22:23
Hey, jeg bliver lige nød til at anbefale et par fantastiske komedieserie:
– Arrested Development
og den sprit nye:
– Eastbound & Down
Men hoved årsagen til at lurede din blog, var faktisk for at finde ud af hvad den der website hed, hvor man skal gætte film ud fra screenshots?
Den 10.august 2010 kl.22:50
Christians Filmquiz. Som Christian har lagt ned, så vidt jeg forstår, fordi han ikke kan overkomme at vedligholde den i det omfang han synes den fortjener.