Hell nemlig! Godt, så de andre nominerede er Frank & Casper, Jan Gintberg, Bodil Jørgensen og Mick Ø. Big deal. Seriøst, når de gælder deals er de alle fire pænt bigge.

Ja, det er feje hold. Fint. Whatever. Som hvis Blokhus FC fik et wildcard til Champions League og endte i gruppespillet med Barcelona, Chelsea, Liverpool og Bayern München (Er de fem fodboldhold rigtigt valgt? Jeg ved det ikke helt. Danske Spils kampagne havde oprindeligt arbejdstitlen “Der Er Så Meget Lasse Rimmer Ikke Forstår”). Men det gælder ikke om ikke at få læsterlige tæsk. Det gælder om at være glad for at få sine læsterlige tæsk af lige de modstandere.

Jeg er en realistisk mand. Hvis jeg var Mick Øgendahl og ...]]> Så det her er juli måneds nyhed for mig: Jeg er blevet nomineret til prisen som Årets Komiker ved Zulu Comedy Galla!

Hell nemlig! Godt, så de andre nominerede er Frank & Casper, Jan Gintberg, Bodil Jørgensen og Mick Ø. Big deal. Seriøst, når de gælder deals er de alle fire pænt bigge.

Ja, det er feje hold. Fint. Whatever. Som hvis Blokhus FC fik et wildcard til Champions League og endte i gruppespillet med Barcelona, Chelsea, Liverpool og Bayern München (Er de fem fodboldhold rigtigt valgt? Jeg ved det ikke helt. Danske Spils kampagne havde oprindeligt arbejdstitlen “Der Er Så Meget Lasse Rimmer Ikke Forstår”). Men det gælder ikke om ikke at få læsterlige tæsk. Det gælder om at være glad for at få sine læsterlige tæsk af lige de modstandere.

Jeg er en realistisk mand. Hvis jeg var Mick Øgendahl og ikke vandt, så ville jeg være skuffet.

Du kan stemme på mig, bevares. Det må du meget gerne. Der er også stadig trofaste støtter til Retsforbundet, og lige som Retsforbundet er jeg lykkelig for hver eneste. Og hvem ved, måske, måske, måske er Retsforbundet et regeringsparti om 10-15 år? På samme måde har en komiker-kollega antydet, at hvis jeg ikke får mindst to procent af stemmerne, så falder jeg for spærregrænsen og må trække mig fra comedy. Not gonna happen. Altså, nogen af delene, hverken det med at få mindst to procent eller trække mig.

Tværtimod, så har jeg en finger med i tre forskellige showgryder på festivalen, og der er kilet seks ekstra “KOMIKER”-shows ind i efteråret, første gang er en returoptræden på Skråen i Aalborg den 28.august.

Og i efteråret spurgte de mig. Overskriften – “stand-up komikere”.

Jeg foreslog først Daniel Kitson, måske Louis CK som undervurderet (altså, i Danmark) og Pablo Francisco som overvurderet. “Joh. Men… danskerne kender dem ikke”, var reaktionen. Fedt. Det er sgu svært at komme på en undervurderet, men bredt kendt komiker. Rimer “undervurderet” ikke tit på enten “overset” eller “almindeligt kendt, men uretmæssigt kritiseret”? Og Pablo Francisco solgte vist nok Tivolis Koncertsal ud for et par år siden. Eller man gav ham i hvert fald chancen. Det er immervæk en 16-1800 billetter. Men Ud & Se bad pænt, men stædigt om større ...]]> I nogle måneder har “Ud & Se”, DSB’s månedsblad, haft et fast indslag. De har fået forskellige danskere til at udpege en undervurderet og en overvurderet repræsentant for deres eget fag – gastronomi, dans, rap, de har været ret vidt omkring.

Og i efteråret spurgte de mig. Overskriften – “stand-up komikere”.

Jeg foreslog først Daniel Kitson, måske Louis CK som undervurderet (altså, i Danmark) og Pablo Francisco som overvurderet. “Joh. Men… danskerne kender dem ikke”, var reaktionen. Fedt. Det er sgu svært at komme på en undervurderet, men bredt kendt komiker. Rimer “undervurderet” ikke tit på enten “overset” eller “almindeligt kendt, men uretmæssigt kritiseret”? Og Pablo Francisco solgte vist nok Tivolis Koncertsal ud for et par år siden. Eller man gav ham i hvert fald chancen. Det er immervæk en 16-1800 billetter. Men Ud & Se bad pænt, men stædigt om større navne.

Så jeg skød nogle flere navne, indtil de godkendte Eddie Izzard (ak!) som undervurderet (hvilket han sådan set ikke er – så jeg besluttede mig for at prøve at vinkle begrundelsen som “han var den første, der virkelig åbnede min øjne for hvad man i virkeligheden kan gøre med stand-up”). Og overvurderet? Altså, det er alt for nemt at vælge en komiker, som rigtig mange er enige om ikke er god. Så jeg valgte Ricky Gervais for ikke at slippe for billigt og for at gøre det bare lidt interessant.

Ikke fordi han ikke er god. Han er rigtig god. Hans timing er fremragende, hans levering er glimrende, han er karismatisk, og jeg kan godt se, hvorfor nogle synes han er en rigtig sjov komiker. Og vi taler altså alene som stand-up komiker. Som tv-komiker er han et umiskendeligt geni. “The Office” er en tv-milepæl. Og nej, det gør ingen forskel, men det vidste jeg sikkert før dig, uanset hvor stor fan du er i dag. Jeg er pææænt langt fremme i comedyskoene, ser du. Så langt fremme, at du kan træde mig over comedytæerne, selv om jeg står i lokalet ved siden af.

Som stand-up komiker er Gervais bare langt fra et geni. Det er min ydmyge mening, men jeg gjorde mit bedste for at kvalificere den over for Ud & Ses journalist. Jeg kan komme i tanker om rigtig mange andre komikere, som jeg personligt til hver en tid ville foretrække at se live, hvis jeg kunne få en billet, prisen var ens, og de begge to optrådte samtidig i samme by. Det er først og fremmest et spørgsmål om smag, og også lidt et spørgsmål om, at jeg har set røvmeget stand-up, og det har gjort mig fælt kræsen.

Jeg fik artiklen til gennemlæsning. Men jeg havde så travlt, at jeg ikke fik læst den igennem. Det blev februar 2012, før jeg så mine egne ord. Så når jeg nu påberåber mig at være ret sjusket citeret, så er det først og fremmest min egen fejl, ikke journalistens.

Så nej, jeg er overbevist om, at jeg ikke har sagt f.eks. “Ricky Gervais er ikke dårlig, han er bare ikke god”. Slutningen der var “han er bare ikke så god, som hans største fans synes.” Og der er mere af den slags. Nok så vigtigt har jeg fået et par “som om du selv er bedre!”-henvendelser. Den slags tumpede “du må kun kritisere, hvad du selv kan toppe”-logik gider jeg normalt ikke at beskæftige mig med, hvis den kommer fra en person over 11 år, men fordi jeg faktisk ikke har sagt det, jeg er citeret for, har det gået mig lidt på.

Skal vi enes om, at vi ikke behøver at dele smag? Og bare fordi du føler stærkt for noget, som jeg ikke er helt så optaget af, så betyder det ikke, at jeg siger du tager fejl. Det betyder bare, at jeg helt sikkert har ret. For det har jeg. Altid. Fakkertalt. Basta. EOD.

Godt så. Det hjalp at få det skrevet. Tak for opmærksomheden.

Nogen havde klistret den sætning på det her foto af Marilyn Monroe i en badedragt og smidt det på Facebook. Og så fik mænd ellers travlt med at råbe: “Amen!”, og kvinder travlere med at råbe: “You said it!” En enkelt kvinde delte billedet med tilføjelsen: “Så kan de små, tynde kvinder lære det!”

Og hvem hidsede sig op? Yours truly.

Er medier, især de trykte, fyldt med photoshoppede, åleslanke kvinder, nogle med et faretruende lavt BMI, mange under 20, alle aldeles urealistiske repræsentationer af selv de modeller, der får computerfjernet deller, appelsinhud, rynker og uren hud? Åh ja. Er det fedt, at det er sådan? Langt fra.

Men er det mænd, der står bag den tendens? Niksen-trippel-biksen.

Kvindeblade bliver skrevet og redigeret af kvinder, fyldt med fotos ...]]> “A woman without curves is like jeans without pockets. You don’t know where to put your hands.”

Nogen havde klistret den sætning på det her foto af Marilyn Monroe i en badedragt og smidt det på Facebook. Og så fik mænd ellers travlt med at råbe: “Amen!”, og kvinder travlere med at råbe: “You said it!” En enkelt kvinde delte billedet med tilføjelsen: “Så kan de små, tynde kvinder lære det!”

Og hvem hidsede sig op? Yours truly.

Er medier, især de trykte, fyldt med photoshoppede, åleslanke kvinder, nogle med et faretruende lavt BMI, mange under 20, alle aldeles urealistiske repræsentationer af selv de modeller, der får computerfjernet deller, appelsinhud, rynker og uren hud? Åh ja. Er det fedt, at det er sådan? Langt fra.

Men er det mænd, der står bag den tendens? Niksen-trippel-biksen.

Kvindeblade bliver skrevet og redigeret af kvinder, fyldt med fotos af kvindelige modeller booket fra bureauer med kvindelige bureauchefer, stylet af kvinder og klædt i tøj designet af kvinder… eller mænd uden nogen seksuel interesse for kvinder. Det magre, ofte androgyne kvindeideal spejler ikke heteroseksuelle mænds fantasier eller forestillinger om Den Perfekte Kvinde. Vi er slet en del af mediefødekæden på den front. Eller… måske lidt, når det gælder pornografi, men det er en lidt anden diskussion, som jeg gerne tager en anden gang.

Er vi enige om, at langt de fleste kvinder med små bryster eller flade baller ikke lider af noget som helst? At de bare er skruet sådan sammen? Godt. Hvorfor fanden er det så mere okay at vrænge ad kurveløse kvinder?

“Jamen, det her er en kommentar til lige præcis det der syge kvindebillede fra medierne! Og noget med anoreksi, som det kvindebillede jo giver, og noget andet jeg ikke har tænkt igennem.”

Ikke en skid er det her en kommentar til unge kvinders spiseforstyrrelser. Hvis det var, så ville det ikke virke. Anorektiske pigers problem er ikke, at de ønsker at få drenge eller mænd til at synes bedre om sig. Deres største problem, at de ikke synes godt nok om sig selv. Spiseforstyrrelser handler først og fremmest om kontrol og et neurotisk, men forståeligt behov for at opleve en eller form for selvstyre og orden i verden, der især virker kaotisk i de sårbare teenageår. Og selv den beskrivelse er snæver og overfladisk, det ved jeg godt.

Om noget ville det her dumsmarte slogan være en fin kampagne for en plastikkirurg. “Mænd kan bedre lide kvinder, der har noget at gribe fat i. Og du kan købe mere af det af os.” Hvordan er det sundt?

Jeg kommer aldrig helt til at forstå, at selv voksne, veluddannede og ellers begavede kvinder åbenbart aldrig helt kan sige sig fri for behovet for at dømme andre kvinder. Og det her slogan, det er bare endnu en pind, kvinder kan bruge til at tjatte andre kvinder oven i hovedet med.

Her er kniv og en ordentlig luns pap, og lad os så skære det ud i fællesskab:

“Din krop har ikke kurver nok” er ikke en skid bedre eller mindre dømmende end “du har for meget sul på hofterne”. Ikke. En. Skid.

Alle kvinder er rigtige kvinder. Men de bedste kvinder er dem, der ikke har så skidetravlt med at fortælle andre kvinder, hvordan man er rigtigst. Og så er det sprøjteligegyldigt, om det er bredrøvede kvinder, der vrænger ad fladrøvede kvinder… eller omvendt. Elsk hinanden lidt mere. Giv hinanden lidt mere plads. Vil I ikke nok? Please?

Der var også fyldt ovenpå til den faste tirsdags-open-mike på Planeten, tidligere bl.a. Husets Teater. Så jeg kilede mig ind i deres line-up også.

Forholdene var perfekte i Planeten. Lidt over 100 personer, de fleste af dem sad skala-inddelt op mod loftet, så alle kunne se. Lokalet er sortmalet, komikerne stod på et stort scenegulv med en enkelt mikrofon, og en mindre hær af unge Røde Kors-frivillige havde Valnetines-tematiseret både barområdet og selve scenerummet med helium-hjerte-balloner med vedhæftet visitkort-flyers.

Der var også propfyldt i Musikcaféen. Men til gengæld alt, alt for varmt. Der kan ikke have været under 25 ...]]> Der var to shows på Huset i går. Jeg var vikar for Huxi Bach på en enkelt “Tovlig Tirsdag” i Musikcaféen på 3.sal, nogle prøveaftner som Mikael Wulff, Huxi, Pretzmann & Tolsgaard og Annika Aakjær har bikset sammen. Med held. For der er fyldt.

Der var også fyldt ovenpå til den faste tirsdags-open-mike på Planeten, tidligere bl.a. Husets Teater. Så jeg kilede mig ind i deres line-up også.

Forholdene var perfekte i Planeten. Lidt over 100 personer, de fleste af dem sad skala-inddelt op mod loftet, så alle kunne se. Lokalet er sortmalet, komikerne stod på et stort scenegulv med en enkelt mikrofon, og en mindre hær af unge Røde Kors-frivillige havde Valnetines-tematiseret både barområdet og selve scenerummet med helium-hjerte-balloner med vedhæftet visitkort-flyers.

Der var også propfyldt i Musikcaféen. Men til gengæld alt, alt for varmt. Der kan ikke have været under 25 grader i lokalet, og den temperatur er dræbende.

Når omstændighederne udmatter publikum, så opgiver publikum de optrædende. Der er ikke overskud til at engagere sig i det, der foregår på scenen, hvis man bruger al sin mentale energi om at drømme om at komme ud i kulden.

Omvendt er det vist helt bevidst, at f.eks. Letterman holder temperaturen i Ed Sullivan Theatre nede. For koldt er meget bedre end for varmt.

Altså, helt så slemt var det ikke. Jeg fik faktisk en del ud af det, selv om jeg er på omtrent bar bund, efter jeg mistede min Macbook. Og der var dejligt køligt backstage. Det lokale har charme og karakter. Eller… det emmer af 25-30 års musikerdruk og skoddede smøger. Se selv hvor hyggeligt og indbydende på fotoet.

I aften er jeg tilbage i Huset, denne gang i Underkanten, et kælderlokale lige til venstre indenfor porten. Michael Schøt er på skiferie, men han er blevet dygtigt afløst. Kig forbi. Det koster en 50′er, og et evt overskud går til Det Mobile Fixerum, som blandt andre Frank Hvam står bag.

Whitney Houston døde forleden. Der er folk, der føler sig berørt af det. Det kan jeg godt forstå. Hvis man f.eks. forbinder sin første alvorlige forelskelse med en af hendes sange, så minder hendes død sikkert ret akut om ens egen forgængelighed. Melankoli er ikke sorg, men det kan også være en ret stærk følelse.

På Facebook dukkede det her billede så op. Singer-songwriteren Mikael Simpson stod bag i mit Facebook-feed.

I skrivende stund er billedet delt 139 gange og over 750 har trykket “synes godt om”, typisk med en kommentar om, at billedet tilbyder et velkomment og nødvendigt perspektiv.

Og det er noget sejlende vrøvl! Eller… jeg synes, det er noget sejlende vrøvl. Så det skrev jeg med (alt for) store ord. Flere gange.

Al ulykke kan affejes af større ulykke. Skal ...]]> Midt i en travl skrivemandag fik jeg kilet noget af min signatur-internet-hidsighed ind.

Whitney Houston døde forleden. Der er folk, der føler sig berørt af det. Det kan jeg godt forstå. Hvis man f.eks. forbinder sin første alvorlige forelskelse med en af hendes sange, så minder hendes død sikkert ret akut om ens egen forgængelighed. Melankoli er ikke sorg, men det kan også være en ret stærk følelse.

På Facebook dukkede det her billede så op. Singer-songwriteren Mikael Simpson stod bag i mit Facebook-feed.

I skrivende stund er billedet delt 139 gange og over 750 har trykket “synes godt om”, typisk med en kommentar om, at billedet tilbyder et velkomment og nødvendigt perspektiv.

Og det er noget sejlende vrøvl! Eller… jeg synes, det er noget sejlende vrøvl. Så det skrev jeg med (alt for) store ord. Flere gange.

Al ulykke kan affejes af større ulykke. Skal du have bortamputeret benet? I det mindste har du ikke kræft! Har du kræft? I det mindste er du ikke et sultende barn i en afrikansk flygtningelejr! Det er en blankocheck til at afvise alle bekymringer, der ikke er Verdens Største Elendighed.

Og vi ved sgu da alle sammen godt, at der er større elendighed end noget vi i Danmark oplever. Det er hverken klogt eller originalt eller indsigtsfuldt at påpege det, hvis nogen giver udtryk for følelser, når der er mindre end hungersnød og borgerkrig og død på spil. Det er tværtimod ret afstumpet og letkøbt.

Du kan ikke klage over andres mangel på empati, fordi de begræder en populær sangerindes død, hvis du samtidig selv afviser at sætte dig ind i, hvorfor de føler, som de gør. “Jeg fatter ikke, at man kan tude over Whitney Houston eller Michael Jackson eller Amy Whinehouse, når der findes børn, der har det som drengen på billedet”. Så er du selv uempatisk. Ellers ville du gøre dig umage med at forstå andre måder at reagere på end din egen. Get it?

Nok så vigtigt – det er altså ikke “enten eller”. Man kan godt ærgre sig over, at der ikke er mere mælk i køleskabet eller græde over tabt kærlighed eller juble over, at ens foretrukne fodboldspiller scorer et mål uden at være røvligeglad med sultende, afrikanske børn.

Og sidst – det er slaptivisme bare at klikke “synes godt om”, når nogen helt banalt påpeger, at tusindevis af døde børn dagligt er en større ulykke end en enkelt hovedrig amerikaners tilsyneladende målrettede bortsjaskning af sit eget liv og talent. Du hjælper ikke nogen ved at messe “det er vigtigt at hjælpe”. Du hjælper ved at give penge eller lægge et stykke arbejde i et afrikansk land eller arbejde i en genbrugsbutik for Folkekirkens Nødhjælp eller Røde Kors eller gå dør-til-dør ved landsindsamlinger. Intet du kan gøre med en mus på Facebook matcher nogen af de ting. Ud over at få dig til at føle dig lidt mere globalt solidarisk og medfølende. Tillykke med det. Hent et stykke staniol og noget sejlgarn i køkkenskuffen, og lav en sølvmedalje til dig selv, for du er lige blevet en fornem nummer to i konkurrence med absolut ingen.

Jeg fortryder lidt den måde, jeg udtrykte mig på på Facebook. Det gør jeg tit. Jeg fortryder ikke det, jeg udtrykte. Det gør jeg sjældent.

Lørdag var der en nar, der smadrede en rude i min bil og stjal min taske inklusiv Macbook og nogle andre ting. Jeg havde ikke iCloud-registreret den, og jeg havde ikke taget back-up – så der røg mine noter til “KOMIKER”. Jeg kan rekonstruere dem nogenlunde, men det er stadig pisseirriterende. Intet sammenlignet med at sulte langsomt ihjel, men stadig pisseirriterende.

I morgen aften afløser jeg Huxi Bach på Husets “Tovlig Tirsdag”. De andre optrædende er Annika Aakjær, Mikael Wulff og Pretzmann & Tolsgaard. Du skulle tage og komme. Hvis du ikke har lagt planer om at sidde hjemme og tænke på de stakkels, afrikanske børn i stedet, altså.

Det der er udfordringen er, at vi laver det direkte. Hvis vi fucker op, så kan det ikke klippes lækrere bagefter – vi hænger på vores dumheder. Og dem har der været en del af allerede i de første to sæsoner!

Til gengæld giver det programmet en masse nerve. Og vi har chancen for at være røvaktuelle. Lige nu er der en time til generalprøven og yderligere tre kvarter til generalprøven på “Live fra Bremen”, som jeg kommer til at sidde og se og tage “kan vi nå at justere lidt”-noter til sammen med tre-fire andre. Så jeg sidder i kantinen på Nordisk Film sammen med Taus, Kristoffer og Erik, der tilsammen udgør programmets redaktion og ...]]> Idéen med “Den Blinde Vinkel” er helt enkel: Saml nogle sjove hoveder foran et kamera, stil dem nogle spørgsmål om nyhedshistorier, og grin ad deres svar.

Det der er udfordringen er, at vi laver det direkte. Hvis vi fucker op, så kan det ikke klippes lækrere bagefter – vi hænger på vores dumheder. Og dem har der været en del af allerede i de første to sæsoner!

Til gengæld giver det programmet en masse nerve. Og vi har chancen for at være røvaktuelle. Lige nu er der en time til generalprøven og yderligere tre kvarter til generalprøven på “Live fra Bremen”, som jeg kommer til at sidde og se og tage “kan vi nå at justere lidt”-noter til sammen med tre-fire andre. Så jeg sidder i kantinen på Nordisk Film sammen med Taus, Kristoffer og Erik, der tilsammen udgør programmets redaktion og skriver åbningsmonolog, oplæg og spørgsmål til programmet igennem.

Jeg glæder mig fandme nu! Dagens gæster er Uffe Holm, Jonas Schmidt og Huxi Bach. Vi har skåret ned fra fire gæster til tre for at give alle lidt mere taletid, og vi har besat omtrent hele sæsonen fra en ret lille bruttotrup af gæster, så gæsterne kan nå at blive tryggere i stolene i løbet af sæsonen, og så seerne kan lære gæsterne bedre at kende hen over foråret.

Og nå jo, overskriften på det her indlæg giver bedre mening, hvis du husker at se med klokken 22.30 på TV 2.

Forresten – det er søndag formiddag, jeg dukker op i “Weekend Weekend”, ikke i morgen. Den anden gæst er Mille Dinesen.

Tirsdag aften besøgte jeg Michèle Bellaiche i “Go’Aften Danmark“. Hun havde bedt om et billede af mig som yngre. Så jeg sendte det her til hende. Jeg synes, det er et skidegodt billede. En lille dreng, der ikke er besværet af tyngende selvbevidsthed glor lige ind i linsen, mens han holder, hvad der kunne være noter til et nyt show. Og det er mig på billedet. Det er nok det jeg bedst kan lide ved det. At det er mig. På billedet.

Men… nogen på “Go’Aften Danmark” havde valgt at beskære billedet ved navlen. Jeg har stadig ikke helt gennemskuet hvorfor. Det var sikkert en menneskelig fejl. For man skal have en virkelig ærgerlig fantasi for at synes, der er noget anstødeligt ved min 18 ...]]> Det var en overgang min plan at bruge det her foto som grundlag for plakaten til “KOMIKER”.

Tirsdag aften besøgte jeg Michèle Bellaiche i “Go’Aften Danmark“. Hun havde bedt om et billede af mig som yngre. Så jeg sendte det her til hende. Jeg synes, det er et skidegodt billede. En lille dreng, der ikke er besværet af tyngende selvbevidsthed glor lige ind i linsen, mens han holder, hvad der kunne være noter til et nyt show. Og det er mig på billedet. Det er nok det jeg bedst kan lide ved det. At det er mig. På billedet.

Men… nogen på “Go’Aften Danmark” havde valgt at beskære billedet ved navlen. Jeg har stadig ikke helt gennemskuet hvorfor. Det var sikkert en menneskelig fejl. For man skal have en virkelig ærgerlig fantasi for at synes, der er noget anstødeligt ved min 18 måneder gamle tissemand, skal man ikke? Nå, men nu er jeg lidt gladere for, at jeg alligevel ikke valgte at bruge det foto som grundlag for plakaten til “KOMIKER”. Hvis der seriøst findes folk, der har et problem med et helt uskyldigt foto af en halvnøgen, lille dreng (som altså er mig selv), så havde der sgu nok været byer, hvor plakaten ikke havde fået lov at komme op at hænge.

Der er cirka ti uger til premieren, og jeg er lige kommet i gang med det reelle arbejde med at skrive showet. Og det skal så lykkes ved siden af, at jeg skriver med på “Live Fra Bremen”, laver “Den Blinde Vinkel” og dukker op rundt omkring i aviser, blade, radio og tv i håb om, at ingen overser, at jeg altså har et soloshow undervejs.

Så de kommende dage siger kalenderen:

- Radio 100 hos Mads Vangsø fredag morgen.

- “Den Blinde Vinkel” på TV 2 fredag aften.

- “Weekend Weekend” lørdag formiddag, også TV 2.

- “Tovlig Tirsdag” på Huset sammen med Pretzmann & Tolsgaard, Mikael Wulff og Annika Aakjær tirsdag aften.

- “Jokes” med Michael Schøt på Huset onsdag aften.

Og det løse oven i, f.eks. forberedelser til at medværte på dækningen af Oscaruddelingen på TV 2 Film med Paprika Steen og Søren Frellesen.

Duk op på Huset især! Vi behøver et publikum for at vide, om vi er på vej i retningen af noget okay – eller om vi roder rundt i de kreative blindgyder.